Hvad er privatleasing?

Privatleasing er det der også hedder operationel leasing. Denne leasingform ses oftest hos autoriserede forhandlere. Dette er en leasingform hvor leasingselskabet står for udgifterne for garanti og service på bilen. Ved operationel leasing er ydelsen afhængig af hvor mange kilometer du ønsker at køre i bilen. Det er en form for leasing til dem der gerne vil køre i ny bil, uden de økonomiske bekymringer der er forbundet med at være bilejer.

Hvordan fungerer privatleasing?

Inden du laver leasingaftalen, skal du kende dit kørselsmønster og vide hvor mange kilometer du kører årligt.

Ved leasingaftalens indgåelse betaler man en førstegangsydelse. Denne udbetaling får du ikke igen, og skal regnes som en del af den samlede leasingydelse.

Under leasingforløbet betaler du en månedlig ydelse. Denne vil oftest opleves højere end ved flexleasing, dette kan være fordi bilen er nyere eller fordi man ikke selv indestår for restværdien og service.

Efter endt leasingperiode afleverer man bilen ved forhandleren eller andet aftalt sted. Den bliver gennemgået og man modtager en regning for eventuelle skader.

Hvorfor skal jeg vælge privatleasing?

Er du i tvivl om du skal privatlease, så har vi her listet nogle fordele og ulemper.

Fordele ved privatleasing

  • Kender alle udgifter på forhånd. Eftersom du ikke selv står for service af bilen, kender du alle dine udgifter på forhånd og har i høj grad mindsket ubehagelige økonomiske overraskelser.
  • Du indestår ikke selv for restværdien. Når leasingperioden er færdig er det ikke dit ansvar at sælge bilen videre.

Ulemper ved privatleasing

  • Ved aflevering af bilen skal du betale for de skader, bilen har fået gennem leasingperioden.
  • Kilometerbegrænsning. Inden leasingaftalens begyndelse skal du vide hvor mange kilometer du kommer til at køre årligt. Dette vil have betydning for den samlede leasingydelse.
  • Begrænset udvalg. Det er ikke alle modeller der kan privatleases, så hvis du er ude efter en mere speciel bil, vil det bedre kunne betale sig at flexlease.
  • Dyre overkørte kilometer. Kører du mere end du forventede da du indgik aftalen, skal du betale for antal overkørte kilometer, disse er som regel ret dyre.

Se vores udvalg af leasing biler