fbpx

Favoritter

Om leasing

På denne side kan du læse om, hvad det egentligt vil sige at lease en bil, og hvorfor leasing i mange tilfælde bedre kan betale sig end at købe eller leje en bil.

Om Flexleasing
Flexleasing er den mest populære form for leasing og er i langt de fleste tilfælde den type leasing, der bedst kan betale sig. Grundlæggende går flexleasing ud på, at du løbende betaler en lille bid af registreringsafgiften til SKAT, frem for at betale hele registreringsafgiften på én gang.

I praksis betaler man hver måned en lille del af den fulde registreringsafgift. På nye biler betaler man 2% af afgiften hver måned. På biler der er mellem 3 måneder og 3 år gamle betaler man 1% om måneden og på biler der er mindst 3 år gamle, betaler man kun 0,5% af registreringsafgiften hver måned. Det kan derfor klart bedst betale sig at lease biler der er 3 år gamle.

Der kan være mange årsager til, at man vælger at lease en bil frem for at købe en bil. I mange tilfælde handler det om, at man måske ikke har råd- eller lyst til at betale den fulde afgift på én gang. Det kan også være fordi, at man godt kan lide at skifte bil lidt oftere og derfor gerne vil have mulighed for, forholdsvist hurtigt at komme af med sin bil og videre til en ny.

En anden årsag kan også være, at man ønsker at have en bil, der kun bruges nogle måneder om året. Dette ses ofte ved luksus-sportsvogne som egner sig bedst til de danske veje om sommeren. Her har man ved flexleasing mulighed for kun at betale registreringsafgift de måneder, hvor man rent faktisk bruger bilen. De resterende måneder kan bilen stå i garage og se pæn ud og endda uden at det koste noget.

Uanset hvad grunden er til, at man overvejer at flexlease, så kan man være sikker på, at man ikke er alene. I 2018 blev over halvdelen af alle biler i Danmark, ifølge Danmarks statistik* leaset frem for at blive købt. Kigger man kun på biler i den større ende er tallet i praksis langt højere.

Der er som nævnt mange fordele forbundet ved at lease en bil frem for at købe. Som udgangspunkt siger vi, at hvis man vil have en mellemstor eller stor bil, og man regner med at have den i mindre end 4 år, så vil det i de fleste tilfælde bedre kunne betale sig at lease bilen. Vi har herunder listet nogle fordele i forbindelse med flexleasing af personbil:

Fordele:
– Du slipper for at betale 150% i registreringsafgift
– Du binder et langt lavere beløb i din bil, og har derfor et større beløb til rådighed til hus, investering, forbrug mm.
– Du har langt nemmere ved at komme af med bilen igen efterfølgende, da bilen kan sælges i hele Europa frem for kun i Danmark. (Det er meget svært at komme af med en privat bil, da det for det første er besværligt at eksportere og få afgift tilbage, og bilen for det andet er ”momsdød” og derfor kun er interessant for private personer.
– Du kan nemt og uden store omkostninger skifte bil ofte så de passer til dine behov, du prøver noget forskelligt. Du kan også have en ”sommerbil” og en ”vinterbil” og kun betale hvad der svarer til én bil.
– Du oplever et langt lavere værditab på din bil i den periode du har den, da du ikke skal lægge de 150% oven i til afgift.
– Du kan få langt billigere forsikring, da du kun skal forsikre bilens pris uden afgift og altså ikke også registreringsafgiften.
– Livskvalitet! Adskillige undersøgelser viser, at ”du kan ikke købe dig lykkelig”-begrebet ikke dækker over biler. Hvis du går op i biler, viser undersøgelser at det giver dig øget livskvalitet.

Restværdi
Du er sikker stødt på udtrykket ”restværdi” i forbindelse med flexleasing. Restværdien er den værdi bilen står til efter leasingperioden er udløbet. I praksis er restværdien utrolig vigtig og det sted, hvor rigtig mange forbrugere desværre kan komme ”til skade” – Det er også en af det største grunde til, at vi har startet Clevr Car Group med et mål om at reformere leasingbranchen og give forbrugerne bedre vilkår (Se afsnit om Clevr Car Leasing).
Restværdien er derfor ALTID realistisk i vores aftaler, så du som forbruger ikke står med en bil du ikke kan komme af med efter endt leasingkontrakt.

Efter leasingperioden er afsluttet er der 3 forskellige mulige scenarier;

  1. Du forlænger kontrakten og tager en ny periode. Da bilen allerede er nedskrevet én gang, vil det altid være endnu billigere det andet år man leaser en bil.
  2. Du henviser en anden kunde som ønsker at købe bilen til den nedskrevede værdi.
  3. Du henviser en anden kunde som ønsker at lease bilen.

Uanset hvad, så står Clevr Car Group 100% bag alle vores kunder og hjælper dem med, at komme bedst muligt videre efter kontraktens udløb. Det absolut vigtigste for os er, at alle vores kunder er 100% tilfredse og ønsker at bruge os igen og igen til leasing. Derfor er det meget vigtigt for os, at bilens restværdi altid er realistisk, så den er nem at komme af med igen. 3 måneder før din kontrakt udløber, går Clevr Car Group i gang med, at planlægge det videre forløb for bilen og kunden. Vi finder ud af om kunden ønsker at forlænge kontrakten eller finde ny bil. Ønsker kunden en ny bil, går vi allerede i gang med at sælge den 2-3 måneder før kontrakten er udløbet, så man kan komme i gang med en ny bil med det samme. Vi står altså for alt klargøring, fremvisning, annoncering osv., i forbindelse med salget, og gør alt hvad vi kan for, at sælge bilen for dig.

Da vi aldrig vil gå med til, at lave leasing kontrakter med urealistiske restværdier, går det for det meste meget hurtigt med, at finde en ny ejer til din bil.