BMW i8 hos Clevr Car Leasing
Få svar på dine spørgsmål om leasing

FAQ om leasing

Er der noget ved leasing, du er i tvivl om? Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, vi oftest møder om leasingaftaler, flexleasing, restværdi, og hvad der sker før, under og efter leasingperioden hos Clevr Car

Leasing forklaret enkelt

Find det svar, du mangler

Leasing kan give anledning til mange spørgsmål. Hvad betyder restværdi? Hvor mange kilometer må du køre? Hvad sker der, når aftalen slutter? Og hvordan kommer du overhovedet i gang?

Her finder du svar om blandt andet flexleasing , finansiel leasing, erhvervsleasing , registreringsafgift, restværdi og de praktiske forhold omkring en leasingaftale. Du kan søge direkte efter et emne eller hoppe til det område, du vil vide mere om.

Spørgsmål og svar

Hvad vil du vide?

Søg efter et ord som restværdi, kilometer eller opsigelse. Du kan også hoppe direkte til det emne, du leder efter.

01

Kom godt i gang

De grundlæggende spørgsmål før du indgår en leasingaftale.

Kræver I kreditgodkendelse?

Ja. En flexleasingaftale hos Clevr Car kræver kreditgodkendelse, og aftalen er først klar til underskrift, når godkendelsen er på plads.

Som udgangspunkt kan vi ikke tilbyde flexleasing, hvis du er registreret i RKI, har gæld til det offentlige eller forbrugslån. Ved kreditvurderingen vil du typisk blive bedt om at åbne for din skattemappe og bankkonti. Driver du virksomhed, skal vi også bruge CVR nummer.

Indkomstkravet afhænger af bilen og den samlede aftale. Som udgangspunkt skal du som minimum have en årsopgørelse på 360.000 kr., og en generel sund økonomi og fornuftigt rådighedsbeløb. Tjener du omkring de 360.000-400.000 årligt, vil du typisk kunne godkendes til "fornuftige" biler. Ønsker du en dyrere bil, sportsvogn osv., er kravet til løn selvfølgelig højere.

Hvem kan flexlease?

Flexleasing kan bruges af både private og virksomheder. Før en aftale kan indgås, skal leasingtager kreditgodkendes.

Er du i tvivl om, hvilken leasingform der passer til dig, hjælper vi gerne med at gennemgå mulighederne ud fra bilen, dit kørselsbehov og hvordan bilen skal bruges.

Læs mere om flexleasing

Skal man passe på med leasing?

Leasing kan være et godt alternativ til at købe bilen, men det er vigtigt at forstå hele aftalen og ikke kun kigge på den månedlige ydelse.

Ved finansiel leasing er restværdien særlig vigtig. Hvis du har henvisningspligt ved aftalens udløb, skal restværdien være realistisk i forhold til bilens forventede markedsværdi. En lav månedlig ydelse kan se attraktiv ud, men giver ikke nødvendigvis en god aftale, hvis restværdien samtidig er sat for højt.

Hos Clevr Car gennemgår vi derfor pris, afskrivning, restværdi og de øvrige vilkår med dig, før aftalen bliver underskrevet.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det starter med en snak om, hvad du leder efter. Du kan allerede have fundet bilen, have en bil du vil have et leasingtilbud på eller blot være i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst.

Vi hjælper dig med at gennemgå bilen, leasingformen, økonomien og de praktiske næste skridt.

Kontakt os og tag den første snak

Kan en motorcykel flexleases?

Clevr Car tilbyder ikke flexleasing af motorcykler.

02

Flexleasing

Afgift, ejerskab, import og de vigtigste begreber.

Hvad er flexleasing?

Flexleasing betyder, at der betales forholdsmæssig registreringsafgift i leasingperioden i stedet for at betale den fulde registreringsafgift på bilen ved almindelig indregistrering.

Clevr Car ejer bilen i leasingperioden, mens du som leasingtager får brugsretten til bilen. Flexleasing kan bruges af både private og virksomheder og er særligt relevant på biler, hvor registreringsafgiften udgør en stor del af den samlede værdi.

Læs vores guide til flexleasing

Hvordan beregnes den forholdsmæssige registreringsafgift?

Først fastsættes bilens afgiftspligtige værdi og den fulde registreringsafgift efter de gældende regler. Herefter beregnes den forholdsmæssige afgift ud fra bilens alder.

  • 0 til 3 måneder gammel 2 procent pr. påbegyndt måned
  • Over 3 til 36 måneder gammel 1 procent pr. påbegyndt måned
  • Mere end 36 måneder gammel 0,5 procent pr. påbegyndt måned

Der kommer desuden et rentetillæg på restafgiften. Den konkrete beregning afhænger af bilen og de gældende satser på tidspunktet for aftalen.

Derfor kan biler over 36 måneder ofte være særligt interessante til flexleasing.
Hvem ejer bilen i leasingperioden?

Det er leasingselskabet, der ejer bilen i leasingperioden. Du står som bruger og får brugsretten til bilen i den periode, aftalen løber.

Kan jeg selv finde en bil i udlandet?

Ja. Har du fundet den bil, du vil have i udlandet, kan Clevr Car hjælpe med at få bilen til Danmark og håndtere de praktiske dele omkring importen.

Det kan blandt andet omfatte hjemtransport, dokumenter, toldsyn og de relevante forhold omkring registrering og leasing.

Læs mere om at finde bilen selv

03

Pris og leasingaftale

Binding, opsigelse, betaling og finansiering.

Hvor lang er bindingsperioden?

En leasingperiode hos Clevr Car er typisk 12 måneder. Når perioden slutter, kan der laves en ny aftale ud fra bilens daværende værdi og de aktuelle vilkår.

Det betyder også, at den nye månedlige leasingydelse kan blive lavere, fordi bilen på det tidspunkt er ældre og har en lavere værdi.

Din leasingaftale kan altid opsiges hos Clevr Car, så længe der er en plan for, hvad der skal ske med bilen, f.eks. bytte til ny eller videresalg.

Kan leasingaftalen opsiges før tid?

Din leasingaftale kan altid opsiges hos Clevr Car, så længe der er en plan for, hvad der skal ske med bilen, f.eks. bytte til ny eller videresalg.

Hvordan betales den månedlige leasingydelse?

Leasingydelsen betales som udgangspunkt via Betalingsservice. Er du erhvervskunde, kan der også være mulighed for Leverandørservice, så fakturaen betales automatisk ved forfald.

Hvorfor koster det penge at etablere en leasingaftale?

Der ligger arbejde bag etableringen af en leasingaftale. Bilen og økonomien skal gennemgås, beregningerne skal laves, dokumenterne skal udarbejdes og aftalen skal sættes korrekt op.

Etableringsomkostningen fremgår af det konkrete leasingtilbud, så du kan se den samlede økonomi, før du beslutter dig.

Er Clevr Car selvfinansieret?

Clevr Car fokuserer på indkøb, import, leasing og rådgivning og benytter eksterne finansieringspartnere til finansiering af leasingaftalerne.

Det ændrer ikke din kontakt med Clevr Car. Vi står fortsat for rådgivningen og hjælper dig igennem aftalen.

04

Bilen under leasing

Kilometer, forsikring, service og hvem der må køre bilen.

Hvad med forsikring, service og ejerafgift?

Som leasingtager afholder du som udgangspunkt selv udgifter til forsikring, service og den løbende ejerafgift på bilen.

Vi kan hjælpe med mulighederne for forsikring, og du er altid velkommen til at spørge, hvordan de konkrete udgifter ser ud på den bil, du overvejer.

Hvor mange kilometer må jeg køre i bilen?

Der er ikke en fast kilometerbegrænsning ved flexleasing hos Clevr Car.

Vi skal dog kende dit forventede kilometertal, fordi det har betydning for bilens forventede afskrivning og restværdi ved aftalens udløb.

Hvordan fastsættes det forventede kilometertal?

Kilometertallet fastsættes ud fra det kørselsbehov, du oplyser til din leasingrådgiver. Det bruges ikke som en traditionel kilometergrænse, men som en del af vurderingen af bilens forventede værdi ved periodens afslutning.

Er det kun mig, der må køre bilen?

Hvem der må køre bilen afhænger i sidste ende af forsikringsvilkårene.

Som udgangspunkt kan biler leaset gennem Clevr Car lånes ud til venner og familie på samme måde, som hvis bilen var købt, så længe det er i overensstemmelse med bilens forsikring.

05

Erhverv og moms

De vigtigste overvejelser når bilen leases i en virksomhed.

Kan en virksomhed få momsfradrag ved leasing?

Ja, i nogle situationer. Reglerne afhænger blandt andet af køretøjstypen, leasingperioden og hvordan bilen bruges i virksomheden.

Ved leasing af en personbil i mere end seks måneder kan en momsregistreret virksomhed efter de gældende regler have ret til et begrænset momsfradrag, når mindst 10 procent af kørslen vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Fradragets størrelse fremgår af fakturaen.

For varebiler på gule plader gælder andre regler, og fradraget afhænger blandt andet af, om bilen bruges udelukkende erhvervsmæssigt eller også privat.

Moms afhænger af den konkrete brug af bilen. Vi hjælper gerne med leasingdelen, men din revisor kan rådgive om den skattemæssige behandling i netop din virksomhed.

Læs mere om erhvervsleasing

06

Når aftalen slutter

Restværdi, afskrivning og dine muligheder efter leasingperioden.

Hvad sker der, når leasingperioden udløber?

Når leasingperioden slutter, er der typisk to hovedmuligheder.

  • Forlæng aftalen. Der beregnes en ny leasingaftale ud fra bilens nye værdi og de aktuelle vilkår.
  • Bilen sælges. Ved finansiel leasing skal bilen som udgangspunkt henvises til en køber i overensstemmelse med vilkårene i leasingaftalen. Restværdien er den værdi, der blev aftalt ved kontraktens start.

Vi hjælper dig med at gennemgå mulighederne, når aftalen nærmer sig sin afslutning.

Hvordan fastsættes afskrivningen på bilen?

Afskrivningen skal afspejle den forventede værdiforringelse i leasingperioden. Den afhænger blandt andet af bilen, alder, kilometertal og markedet.

Hos Clevr Car har vi ikke noget fast princip om en bestemt procentmæssig afskrivning, da vi mener, det ikke er et retvisende billede af en korrekt markedsvurdering. Målet er at sætte en realistisk restværdi, så aftalen ikke blot ser billig ud på den månedlige ydelse, og det gør vi ved at vurdere markedet for tilsvarende biler grundigt. Her tages der både udgangspunkt i det danske og det internationale marked.

Nogle specialbiler, som forventes at holde sin værdi eller måske endda stige, behøver selvfølgelig ikke nedskrives efter samme princip som en "hverdagsbil". Minimumskravet er dog, at en bil skal nedskrives 0,5% pr. måned.

Hvad er nedskrivning?

Nedskrivning er den værdiforringelse, der regnes med gennem leasingperioden. Bilens værdi ved starten af aftalen minus den aftalte nedskrivning er med til at danne den forventede restværdi ved periodens afslutning.

Hvad betyder restværdi?

Restværdien er den forventede værdi af bilen, når leasingperioden slutter.

Ved finansiel leasing er det vigtigt, at restværdien sættes realistisk fra starten. En kunstigt høj restværdi kan gøre den månedlige ydelse lavere, men samtidig skabe et problem, når bilen senere skal sælges.

Derfor ser vi på blandt andet bilens alder, forventede kilometertal og markedet, når restværdien fastsættes.

Vi fandt ikke et match

Prøv et andet søgeord, eller kontakt os direkte. Vi hjælper gerne, hvis dit spørgsmål ikke står her.

leasing@clevrcar.dk
Kundernes oplevelser

Det siger vores kunder om Clevr Car

Leasing skal være til at forstå. Læs hvad vores kunder siger om deres oplevelse med os.

Hvad er næste skridt?

Fik du svar på dit spørgsmål?

Har du stadig noget, du er i tvivl om, tager vi gerne en snak. Er du klar til at kigge videre, kan du også gå direkte til vores aktuelle leasingbiler.